Montenegro
Johnny har en kollega, Elvis, der stammer fra Montenegro. På Facebook nævner vi, at nu er vi på vej mod hans gamle hjemland og tagger ham. Tilfældigvis er han online og sender en besked om at hvis vi kommer forbi byen Pljevlja, så er det der hvor han er født.
En lille times tid senere: Et byskilt dukker op og en tegneserie lampe tændes i vores hjerner – det var sq da der!
Vi bakker hastigt tilbage og skyder et billede.
På arbejdet har han fortalt meget om sin gamle hjemegn og de muligheder som den rummer. For vi som er til oplevelser, lidt væk fra plastik-turismen, lyder det helt perfekt og Montenegro har længe været højt på ønskelisten.
Iblandt de mange ting, er Tara Canyon og Dumitor Nationalpark. Naturfænomener som virker yderst tillokkende.
Vi ankommer til Tara Canyon Bridge om eftermiddagen. Det er Europa´s dybeste kløft og der er 170 m fra broen og ned til floden. Broen er 365 m lang. Selve kløften dækker et stort område, ca 82 km lang og på visse steder op til 1300 m dyb.
Det er et syn for guder. Vi finder en parkeringsplads og går en tur på broen. Her er folk der bungee jumper, men det springer vi over.
Her emmer af liv. Der er også en zip-line der går over kløften, det ser også underholdende ud.
I det hele taget er der meget at se på, så vi beslutter os for at tage en overnatning her. Der er en meget primitiv campingplads, tæt på broen hvor vi kan overnatte.
Tæt ved broen er der en café. Vi finder et bord med god udsigt.
Broen bliver smukkere og smukkere at se på efterhånden som solen går ned og farverne ændres.
På bordet ligger der menukort, hvor der også er billeder af broen. Her kan man se skyerne som ligger lavt om morgenen, og langsomt letter når solen kommer frem.
Det kunne vi godt tænke os at se.
Johnny sætter derfor uret til kl 4, for at være klar til at tage billeder inden solen står op.
Sus er mere til at ligge og snue, så hun kravler længere ned under dynen, da Johnny står op. Det ender dog med at fristelsen for det flotte syn vinder, så afsted det går. Ud af fjerene og ud at tage billeder. Vi bliver ikke snydt. Skyerne ligger perfekt nede i dalen, ligesom vi så det på billederne i caféen.
Da vi har taget billeder hver for sig hele morgen, mødes vi tilfældigt på en skrænt inden morgenmaden og siger i munden på hinanden ” wauu det var flot, fik du nogle gode billeder”? Vi griner og bliver hurtigt enige om at det er en vild morgen.
Skyerne er så godt som lettet, så nu er det på tide med noget morgenmad. Efter morgenmaden, går vi over og ser på zip-line og de små boder hvor man kan købe alverdens souvenirs. Det med zip-line er vi begge to enige om at det har vi ikke tid til.
Det er i hvert fald ikke fordi vi ikke tør…
Vi køber et par varme vafler og går tilbage til bilen. Den skal pakkes sammen og så er vi klar til at tage til Dumitor nationalpark.
