Montenegro + Bosnien-Herzegovina
Vi holder ind til siden for at tage nogle billeder nær Pluzine. Der går ikke lang tid, før en lille bil kommer fræsende i høj fart og parkerer samme sted som os. Ud springer en mand som begynder at fortælle meget ivrigt -muligvis på russisk -om planternes naturlig gavnlige egenskaber. Der er nærmest ikke den ting, som planter ikke kan kurere -selv højt humør og positiv livsindstilling synes de at introducere.
Han bliver ved med at sige ” metabulismus, metabulismus” og så går det i fuld firspring ud på den næsten lodrette bjergvæg, hvor han tilsyneladende skal samle urter. Han minder meget om Miraculix fra Asterix tegneserien, det virker egentlig som om han selv er faldet i gryden med trylledrik. Han er i hvert fald 100% frygtløs i forhold til tyngdekraftens påvirkning i et 500m fald ned af bjergsiden.
Der fik vi da lige et godt grin.
Ved Pluzine, finder vi Lake Piva. Vandet ser nærmest tyrkis ud og der er en kant ned mod vandet, hvor der ikke vokser noget. Det giver en flot kontrast.
Floden forgrener sig og er virkelig fotogen.
Efter at have nydt både nationalpark og den flotte udsigt ved Lake Piva, er vi ved grænsen til Bosnien-Herzegovina. Vi skal igennem den samme tur igen med pas, papirer og forsikringer. Men nu kender vi jo rutinen, det er faktisk meget hyggeligt at krydse grænser og få stempler i passet som i gamle dage.
Der kommer det flotteste eftermiddagslys, som gør området endnu mere fotogent. Da vi kommer et godt stykke videre, går det ad små snoede veje ned ad bjerget.
Der skiltes med at der er glat i vådt føre, og det finder vi hurtigt ud af er rigtigt.
Da vi kommer rundt om endnu et sving hænger der en personbil og dingler oppe på autoværnet. Der er nogle unge mænd der stopper os og spørger om vores spil på bilen virker, for så kan de godt bruge noget hjælp.
Vi siger at det virker fint, men vi kan jo ikke løfte bilen ned fra autoværnet med spilet. Hvis vi begynder at trække i bilen, vil vi flå alt af hvad der er sidder under den.
De siger at det ikke gør noget, hvis vi bare vil hjælpe dem med at få den ned fra autoværnet.
Vi parkerer vores bil og spænder stålwiren fra spillet tværs over vejen og får den sat fast på personbilen. Det er lidt farligt at spærre vejen på den måde, så vi får forklaret dem, at de er nødt til at stille en mand på hver side og stoppe trafikken, hvis der skulle komme nogen trafikanter.
Spillet bliver sat i gang og bilen knirker og knager imens vi hiver i den. Udstødningsrøret ryger af, men de siger at vi bare skal fortsætte.
Vi får hevet bilen tilbage på vejen og de er jublende lykkelige.
Køn er den ikke, men vi får skubbet den over til siden, så de senere kan hente den på et fejblad. Vi fortsætter videre ned ad bjergvejen, og så ligger der guddødeme også en væltet politibil. De er dog ved at få hjælp fra et servicefirma, så vi fortsætter forsigtigt videre.
Trygt nede fra bjerget støder vi ind i et uvejr, og søger ind på en campingplads for natten.
Campingpladsen har lukket for gæster, men ejeren vil gerne lade os overnatte alligevel. Hun låser endda op til en minihytte, så vi kan få en god nattesøvn. Det skal ikke koste ekstra siger hun.
Hun syntes vist at det er synd hvis vi skal til at gøre bilen klar til at overnatte i, når det er så dårligt vejr.
Vi får en nøgle til udendørs brusebadet, der er kun koldt vand advarer hun.
Og vi skal da lige love for at det var et koldt gys, vi fik der. Friskbadet og installeret i hytten, er vi klar til at gå i seng efter et fantastisk døgn, med vilde oplevelser og flotte udsigter.
