Kroatien
Morgenstund har guld i mund- det er bestemt ikke det værste sted vi har fundet til en overnatning.
Bosnien-Herzegovina er ikke så bredt der hvor vi kører igennem, så vi på få timer er vi i Kroatien igen. Vi har hørt meget om Dubrovnik og vil gerne se den velbevaret middelalderby. Specielt bymuren, vil vi gerne gå en tur på.
Det er lidt af et kulturchok vi bliver mødt af, her er så mange turister at man tror det er løgn. Game of Thrones er ansvarlig for mange ting.
Bilerne holder parkeret som perler på en snor igennem hele byen.
Det er en umulig opgave at finde en P-plads, til sidst må vi kapitulere og spørge et hotel om vi må bruge deres betalings P-hus.
Det må vi gerne, så er bilen også i trygge rammer.
Vi går ud i byen og følger strømmen ned mod den gamle bydel, som ringmuren omkrandser.
Lige inden byporten er der et udendørs spisested, med god udsigt over Adriaterhavet. Det er ved at være et stykke tid siden at vi har set hav, så det er dejligt at få en brise. Vi snupper en kold sodavand og et let måltid mad. Så er det tid til at kigge på den gamle bydel.
Der er et mylder uden lige og guider med skilte fra de store krydstogtskibe.
Vi får mast os igennem, mens vi går og kigger på de flotte bygninger.
Desværre blev byen bombet under Balkankrigen og der er stadigvæk spor herefter.
Vi kan godt se at her bliver vi nød til at bruge noget tid, så da vi ser et hjemmelavet skilt med værelsesudlejning, tager vi chancen og forespørger om der er ledigt.
Det er der. Et lille værelse helt ud til vandkanten. Helt perfekt.
Udlejeren har endda lidt tilknytning til Danmark. Han blev gift med sin tyske kone i Danmark, da det var meget lettere papirmæssigt – end i Tyskland.
Først på formiddagen køber vi billetter til en tur op på ringmuren. Man kan gå hele vejen rundt. Op og ned af trapper og ind i tårnene. Der er knap 2 km rundt på bymuren og der advares også om at holde sig væk hvis man har dårligt hjerte.
Det er bagene varmt, men der er både små caféer og mini restauranter oppe på muren.
Alle husene har røde teglstenstage, og oppe fra muren kan man se hvor tæt der er bygget.
Efter en varm sommerdag i Dubrovnik er vi klar til at køre mod nord.
Vi får hentet bilen i P-huset og pakket vores ting ned.
Der ligger små boder langs vejen som specielt Sus har en forkærlighed for at besøge – vi må lige ind til siden og se hvad de har af spændende sager.
De sælger grøntsager, olivenolie, honning, balsamico og mange andre spændende ting.
Vi shopper lidt og fortsætter videre.
Vi får endnu engang fornøjelsen af at krydse en landegrænse. Bosnien-Herzegovina har et lille stykke land der går helt ud til havet og går lige igennem Kroatien. Det er hurtigt at køre igennem og så er vi tilbage i Kroatien igen.
Efterhånden som vi kommer nordpå, ændre landskabet sig fra turistparadis med endeløse sandstrande til mere åbent landskab. Vi kommer også til områder med minefelt, det er ikke her vi skal træde fra på naturens vegne.
Efter anbefaling fra Sus’ klassekammerat Zlatko fra folkeskolen, tager vi til Plitvice søerne med de flotte vandfald.
Vi køber en halvdagsbillet, som gælder til både vandring i parken, sejltur og bus retur.
Efter lidt problemer med at finde indgangen, går vi lidt frem og tilbage. Til sidst lykkedes det dog og efter en længere gåtur kommer vi ned til søen, hvor de små både sejler fra. Vandet er krystal klart og man kan tydeligt se fiskene svømme rundt.
Båden sejler ud til starten på vandreruten, vi hopper af og begiver os ud på ruten.
Der er både skovstier og træbroer.
Søerne ligger i etager og vandfaldende løber ned igennem.
Der er en rigtig flot tur og efter flere timers vandring i nationalparken, bliver vi hentet med en bus og kørt tilbage til udgangspunktet.
