Visse dyr opnår ikonisk status. De bliver et symbol på den vilde natur i området – der hvor du ikke bare er gået en tur i en velfriseret bypark og set en gråspurv, men du føler at NU har du set noget særligt.
Vi er taget op til det Nord Østlige Estland, for at stifte bekendskab med bjørne og se hvad de ellers har at byde på.
Vores lille hund er med på tur, det er både en fordel og en udfordring.
Udfordringen består delvis i at vilde dyr er notorisk sky og vil være næsten umulige at møde, når hunden er med. Og så det faktum, at den Store Stygge Ulv bor i skoven…lige der hvor vi skal have lejr.
Før tagteltet overhovedet er slået op, er rådyr vandret over skovvejen. 30 min senere trasker en velvoksen elg henover et af de mange brandbælter i skoven.
Det lover godt.
Johnny er den første til at få en overnatning i fotoskjul, mens Sus passer hund i lejren. Man tager i fotoskjulet kl 15:45 og må først forlade det kl 8.00 næste morgen.
De første par timer går med at kigge ivrigt på et tomt landskab, rette lidt på sin opsætning og så håbe intenst at man er heldig…

Stille og roligt begynder de første dyr at dukke op. Dvs ikke myggene – for de holder dig med entusiastisk selskab hele tiden. Men gradvist er der noget som pusler.
En flot ræv dukker frem, lusker rundt i aftens solen. En mårhund gør også sin entre. De holder indbyrdes respektafstand.
Så dukker den første brunbjørn frem… og pludseligt får myggene nul opmærksomhed og kan frit suge løs på arme og ben.


Tiden går hurtigt, det hele bliver en meget intens oplevelse, når man skal lade kameraet følge dyrene rundt. Ved 23 tiden er lyset så svagt, at selv det nye kamera, kæmper med at producere brugbare billeder. Ved midnat blev det tid til at snuppe lidt søvn – vækkeuret stilles til Kl 03 i håbet om at kunne fotografere lidt igen.

Kl 03 vibrerer vækkeuret og jeg møffer søvnigt frem mod udsigtshullet for kameraet.
Fedt, der går stadig en bjørn derude.
Stadig lidt klodset pga træthed, får jeg skubbet til en stol og lyden som der kommer…skræmmer bjørnen væk…
Klokken 08 kan jeg vandre ud fra fotoskjulet og til guiden som venter for at give mig et lift hen til Sus’s skovlejr.

Estlands skove er store, vilde og fyldt med dyr. En Elg havde vækket Sus i nat og afholdt en 15 minutters klagesang, hvor den brokkede sig over at der stod en Eventyrs bil med tagtelt lige der hvor den ville gå. En ulv havde efterladt store fodspor, hvor den lille hund blev luftet.


Næste eftermiddag var det Sus som skulle i fotoskjul og prøve lykken.
Til at starte med, er det kun vores gamle venner – myggene – der viser sig ved fotoskjulet.
Men efter nogle timer, udfolder naturen sig igen. Fugle, ræv og mårhund er de første som føler sig trygge. Efter en rum tid, har brunbjørnene overvundet deres naturlige skyhed og beslutter sig til at forfølge en karriere som fotomodel.

Fotosessions har det med at foregå i bølger, der kan være lang tid hvor dyrene er lidt fjerne og svære at fotografere. For så pludseligt at skifte retning og alting sættes op til gode skud. Det er med at være konstant opmærksom og læse hvordan udviklingen foregår.
Der er Sus åbenbart bjørnehvisker, for hun fanger mange situationer som kun varer få sekunder – og er så forsvundet for evigt.
Det viser sig at være en kæmpe fordel, at have delt fotosessionerne imellem os. Dels har vi fået mere tid og dels har vi hver især haft det helt optimale grej til rådighed for situationen.
Estland er en vild og fremragende overland destination.

