Baltikum Nordeuropa

De Baltiske Lande, Afsnit 3

Estland, for god til at forlade.


På vejen imod nord fra færgen, fulgte vi veje der lå i nærheden af vand-siden, det vil sige Østersøen. Det var praktisk, for vi havde behov for at flytte os hurtigt via moderne veje. Men for at opleve de vildere dele af de Baltiske lande, er det en fordel at søger mod land-siden, det vil sige det østlige land mod Rusland.

Vi har tilbragt nogle rigtigt gode dage i Estland og er dybt imponeret over deres natur og at deres byer har ikke større mængder grafitti.

Ude østpå nyder vi godt af friheden til at slå lejr, væk fra privat grund.
Der er en blanding af gammelt østblok land, hvor ældre staldbygninger på landet er langsomt ved at synke sammen. Og så det nye Estland hvor selvstændigheden og glæden over det, giver folk mulighed for at forme deres eget liv.

I de sidste 35+ år har de arbejdet hårdt for at skabe deres eget liv, i de større byer har de pæne nye biler, moderne arkitektur, der produceres og bygges lystigt. Mængden af forhandlere af tungt entrepanør og landbrugsmaskiner overrasker os. Her er virkligt gang i erhvervslivet.

Med den øgede velstand og stolthed, følger også en vilje til at vise landet frem fra sin bedste side – den side møder vi mange gange på turen.

Vi kører ad tilfældige veje, som peger sydpå. Hvis der er et attraktions skilt, der peger ud til siden – er det værd at tage.

En flot træbro, er blevet genopført over floden.

Skisports steder og gamle katolske kirker bliver passeret. Folk er helt afslappet med at vi trækker kamera og drone frem. Man tager det ganske roligt, det er ikke just fordi at turisterne overrender disse egne.

Vi tilbringer lidt tid på ruten og Sus går i gang med at eftersøge overnatning. Et par mulige kandidater bliver præsenteret, alt efter hvor langt vi vil fortsætte med at køre og hvor mange uventede stop der kræver nærmere undersøgelse.

Vi ender ved en campingplads, der er ret uformel og afslappet. Lidt tid efter vi har slået lejr, kommer ejeren og hans kone rundt til alle og byder på et glas lokal brændevin – det er den Estiske nationaldag.
Det er et hyggeligt sted, udover almindlige autocampere, er der også folk på langtur i motorcykel med sidevogn og en Land Rover der er konverteret med hævetag og praktisk indretning.

Egentligt var det meningen at vi kun skulle have en enkelt overnatning, men da vi opdager hvor flot området er – må vi lige justere planerne.

Som camping ejeren bemærkede. Når folk kommer her, opdager de at man ikke har travlt.

Estland – er for god til at kunne forlade.

da_DKDansk