Efter vores tur til de baltiske lande sidste år, blev vi enige om, at vi må tilbage til Estland igen.
Der er så smuk natur, flotte landskaber, efterladenskaber fra sovjettiden og ikke mindst… bjørne.
Vi blev så glade for vores bjørnetur, så det skal vi helt klart prøve igen.
Men først skal bilen pakkes – en kort tur på et par timer igennem Sverige over til færgen i Karlshamn. Her går sejlruten direkte til Litauen.
Den sejler om aftenen og turen tager ca 15 timer. Vejrudsigten lyder på roligt vejr, lidt hygge, en god nats søvn. Vågne stille og roligt, spise morgenmad og så afsted.

I Danmark er vi meget stolte af vores omkring 12 ynglende storkepar. Der er sågar lavet “storke-TV” hvor der bliver livestreamet fra en rede. I Baltikum er der uendelig mange storke, så da vi kommer i land i Litauen, vil vi prøve at tælle hvor mange vi egentlig ser. I løbet af de første to dage, ser vi over 200 storke. Så vi dropper at tælle flere. De er bare over det hele.



Vi kører til et sted der hedder Hills of Crosses på nydansk, eller bare korshøjen på gammeldags dansk. På en bakke står der imellem 100.000 og 200.000 kors. Store og små kors. Kors hængt oven på andre kors. Bunker med kors. Højen menes at være grundlagt som et minde for de Litauere der døde i forbindelse med opstand mod russerne i 1831. Senere blev det et mål for pilgrimsfærd.

I 1993 besøgte paven stedet. Dermed blev det også et turistmål. Ved den lille souvenierbutik som ligger bekvemt der ved, kan man købe et kors og gå op på højen for at sætte det der.
Så der er en god tilvækst af kors på daglig basis. Her kunne være grobund for en god gyserfilm.



Måske man skulle # Steven Spielberg. Uanset om man er religiøs eller ej, så er det en speciel oplevelse. Vi så også en ældre dame, der måtte fælde en tåre for det symbolske i Balternes lange kamp for friheden.
‘

Letland bliver brugt som transitland med en enkelt overnatning i naturskønt område. Her er meget flot natur, rundt om de mange søer. Som vi kører glad videre finder vi tilfældigt et veterantræf med flotte biler og en damplokomotiv på smalt spor.





Det er bare med at gribe de muligheder der serveres og sige ja til spontane oplevelser.
