Vi fortsætter nordpå mod Estland og kører over mod den russiske grænse. Et sted går der en lille tange af Rusland ind i Estland. Man må gerne køre igennem med sin bil. Det er ca 1 km på russisk territorium, med pigtråd på begge sider af vejen. Det kunne være lidt spændende, men vi bestemmer os for at køre en anden vej.
Med en drone, telelinse, termisk kikkert, firhjulstrækker og kamera, kunne russerne måske få det forkerte indtryk, hvis de skulle finde på at stoppe os. Nogle oplevelser skal man også huske at sige “nej” til.
Vi bliver på estisk territorium, hele vejen, og holder pause ved Piusa Cave Museum. Det er sandstensgrotter der er gravet ud i forbindelse med søgning efter glaskvarts. Der er ca 20 km gange, men det er kun en lille bitte del, man kan komme til at se, da de er i fare for at styrte sammen.
Her er dog faste beboere. Omkring 3500 flagermus overvintre i grotterne og flyver ind og ud af ventilationsstederne, hvor grotterne allerede er styrtet sammen.
Vi fortsætter mod nord, til turens helt store højdepunkt. Vi skal ud og kigge efter bjørne…
3 dage bruger vi. Det har kostet meget blod- heldigvis ikke tårer. Der er så mange myg og klæg, at vi bliver helt rødprikkede. Det KLØR!
Men når man sidder ude i fotohytten i stilhed, er det nærmest meditativt.
Afvente, tvivle, håbe, tænke på en helt masse andet end bjørne… og så lige pludseligt sker det.
Billeder produceres under alle mulige forhold. Unge bjørne, gamle bjørne, bjørn med unger, bjørne der måske gerne vil lave unger. Solskin, regn og nordisk sommer tusmørke.
1600 billeder bliver det til, mens myggene sværmer og tilbyder blodprøver. Nu har vi prøvet at koge det ned til lige under 40 stk.
Men det er svært at vælge.
Dansk 
English (UK) 
Deutsch